- Strømlining og forenkling
Send link
Vi gør det komplekse enkelt
Systematics løsning for Arbejdsmarkedsstyrelsen bygger på vores integrationskompetence
Systematic samarbejder med den danske Arbejdsmarkedsstyrelse, hvis omfattende it-portefølje understøtter sagsbehandlere på jobcentre, jobsøgende og arbejdsgivere i hele landet samt ansatte i styrelsen.Systematic skal blandt andet hjælpe Arbejdsmarkedsstyrelsen med at strømline Jobnet, som er Danmarks største jobportal. Systemet er fra 2002 og løbende videreudviklet, men med tiden har mange lovgivningsmæssige ændringer øget kompleksiteten i systemets opbygning og bruger-grænseflade og dermed gjort det besværligt for brugeren og dyrt at vedligeholde. Systematics opgave er at gøre det eksisterende system mere enkelt for at nedbringe vedligeholdelsesomkostningerne og øge brugertilfredsheden. Samtidig skal Jobnets brugergrænseflade moderniseres i design, funktioner og sprog for at motivere og fastholde virksomheder, ledige og jobskiftere som kunder på Jobnet.
Løsningen bygger på vores integrationskompetence og er baseret på kendte teknologier, der giver lav risiko og høj driftsikkerhed.
