Vi kender CMMI ud og ind

Systematic var med som rådgivende konsulenter på Post Danmark IT's vej mod CMMI-certificering

Vi tilbyder vores kunder fokuseret og kompetent konsulenthjælp til at arbejde med procesforbedringer baseret på CMMI. CMMI står for Capability Maturity Model Integration og er en globalt anerkendt excellencemodel. CMMI giver et benchmark for virksomhedens evne til at gennemføre it-projekter sikkert og forudsigeligt og derved opnå større kundetilfredshed. Systematic har selv implementeret sine processer efter modellen og har opnået certificering på højeste niveau, CMMI-niveau 5.

Systematic var med som rådgivende konsulenter, da Post Danmark IT indledte et CMMI-forandringsprojekt for at forbedre sine udviklingsprocesser. Post Danmark IT står for al udvikling og drift af de it-systemer, der ligger til grund for Post Danmarks it-baserede services.

CMMI-modellen beskriver krav til gode it-udviklingsprocesser, men ikke hvordan de omsættes til virkelighed. Baseret på sine egne erfaringer kunne Systematic hjælpe Post Danmark IT med at omsætte den teoretiske model til metoder, der kan bruges i dagligdagen. Systematic gennemførte først en evaluering af Post Danmark IT's projekter og bidrog efterfølgende med projektledelse af forandringsprojektet.

For yderligere information
Ring til Integration Services på +45 89 43 20 00 eller send en e-mail

Læs mere om CMMI i Systematic
Systematic gør sig bemærket med sin kombination af CMMI og agile udviklingsprincipper. Læs vores artikler, der beskriver vores erfaringer.