Gør ordination af medicin enklere

For læger er ordination og opfølgning på patientens medicin en central opgave. Systematic Columna – Medicin giver overblik og understøtter lægens arbejde.

Overskuelig ordinationsoversigt

Ordinationsoversigten i Systematic Columna – Medicin viser alle ordinationer i en overskuelig form og er som udgangspunkt sorteret efter ATC-kode. Oversigten kan imidlertid sorteres helt efter eget ønske, for eksempel efter ordinationstype.

Understøtter forskellige typer af ordination

Lægen kan ordinere ud fra en række forskellige typer, for eksempel fast, PN (efter behov), kontinuerlig, efter skema og alternerende. Efter skema anvendes for eksempel ved behandling med Marcoumar, hvor dosis løbende skal indstilles efter patiententens INR-værdier. Systematic Columna – Medicin understøtter den løbende indstilling af dosis, ligesom modulet viser sammenhængen mellem INR-værdier og dosis i et skema. Tilsvarende skemaer kan sættes op for andre behandlingstyper, for eksempel insulinbehandling kombineret med blodsukker.

Forenkler ordination

For at gøre det nemt for lægen at registrere en ordination er så mange af felterne som muligt på forhånd udfyldt med standardværdier. Samtidig guider medicinmodulet via sin tætte integration med apotekssystemet Apovision lægen til at ordinere præparater, der indgår i apotekets standardsortiment for den pågældende afdeling. Modulet kan foreslå synonympræparater og giver lægen onlineadgang til medicin.dk, hvor han eller hun kan læse mere om præparatet.

Understøtter kompleks planlægning

Systematic Columna – Medicin understøtter kompleks planlægning for hver enkelt ordination, for eksempel alternerende doser fra døgn til døgn eller et optrapningsskema.

Sammensæt selv standardordinationspakker

Afdelinger kan selv opsætte standardordinationspakker, for eksempel for smertebehandling. Standardpakken indeholder oplysninger om de forskellige præparater, der indgår, samt dosis for det enkelte præparat. Hvis der i standardbehandlingen indgår op- eller nedtrapning, kan dette foruddefineres. Når lægen definerer en standardordinationspakke for en patient, bliver de enkelte dele automatisk aktive på de angivne relative tidspunkter. Dette letter samtidig dokumentationen af ordinationerne og er med til at standardisere og kvalitetssikre behandlingen.


For yderligere information
Ring til vores Healthcare-salgsteam på +45 89 43 20 00 eller send en e-mail