Skaber kobling mellem kliniske og administrative arbejdsgange

Systematic Columna skiller sig ud som en unik epj-løsning på grund af integrationen af kliniske og administrative arbejdsgange. Konkret betyder det færre dobbeltindtastninger af de samme oplysninger, hvilket sikrer både effektivitet i hverdagen og et mere validt datagrundlag.

Hurtigere og enklere indberetning og afregning

De patientadministrative registreringer udgør en integreret del af den løbende kliniske dokumentation. De oplysninger, som de sundhedsprofessionelle registrerer i Columna om patientens ankomst, tilstedeværelse på hospitalet og efterfølgende udskrivning, er lettilgængelige for det administrative personale, som dermed hurtigt og enkelt kan foretage indberetning og afregning. Columna sender desuden automatisk besked om patientens behandling til henvisende læge, og Columna indberetter – også automatisk – relevante oplysninger til Landspatientregistret.

Understøtter kommunikation med patientens egen læge

Kommunikation med patientens egen læge og hjemmepleje foregår også via Systematic Columna. Oplysninger om for eksempel medicin, diagnose, behandling osv. opsamles løbende gennem patientens indlæggelse og genbruges automatisk til at generere epikrise og/eller sygeplejebrev.


For yderligere information
Ring til vores Healthcare-salgsteam på +45 89 43 20 00 eller send en e-mail