- Elektronisk patientjournal
- Integrationsplatform
- Servicebaseret integration
Servicebaseret integration
Servicebaseret integration gør det muligt for flere forskellige systemer at samarbejde om at udføre én opgave. Systemerne integreres på serviceniveau; systemerne udstiller relevante services, hvorigennem informationer kan udveksles mellem systemerne. De enkelte services tager højde for forskelle i datamodeller og brugsscenarier på tværs af systemerne. Nye services kan skabes på baggrund af eksisterende services – og skal dermed ikke nødvendigvis udvikles fra bunden af. Systematic Columna tilbyder et antal eksisterende services, som nye services kan baseres på.
I Systematic Columna findes to forskellige typer af serviceintegration:
Realtidsintegrationer
Realtidsintegrationer anvendes i forbindelse med meddelelsesbaseret kommunikation mellem Columna og eksterne systemer, for eksempel et klinisk biokemisk laboratoriesystem eller systemer i den primære sektor (henvisninger, epikriser m.v.).
Realtidsintegration sikrer, at data umiddelbart efter, at de er skabt i eksterne systemer, også er tilgængelige i Systematic Columna. Omvendt vil data være tilgængelige for de eksterne systemer, umiddelbart efter de er skabt i Systematic Columna.
Med meddelelsesbaseret kommunikation sikres en afkobling mellem Systematic Columna og de eksterne systemer, så stabiliteten af de eksterne systemer ikke påvirker stabiliteten af Systematic Columna.
Batchintegrationer
Batchintegrationer anvendes, hvor der er behov for udtræk af store datamængder fra Columnas database, og hvor der ikke er krav til ”realtidsdata”. Eksempler herpå er:
- Udtræk af data til indberetning af nationale registre
- Udtræk af anonymiserede data til forskning
- Udtræk af data til ledelsesinformation
For yderligere information
Ring til vores Healthcare-salgsteam på +45 89 43 20 00 eller send en e-mail
