Holder dig opdateret
Kontakt os
Telefon

+45 89 43 20 00

eller send en e-mail

God start for samlet Columna-løsning i Randers

Over de næste to og en halv måneder bliver Systematics samlede Columna-løsning rullet ud på Regionshospitalet Randers og Grenaa. Starten på den første af i alt tre udrulningsbølger blev skudt i gang for en uge siden, og stemningen er god blandt brugerne på hospitalet.

Regionsrådsformand Bent Hansen får en kort demonstration af Columna på Regionshospitalet Randers i forbindelse med markeringen af udrulningsstart for den samlede Columna-løsning.

8. februar 2010

Lanceringen af den samlede løsning er blevet fulgt med spænding fra flere sider. Med Columna er papirjournalen udskiftet med en elektronisk udgave, hvilket ikke bare er en introduktion af et nyt it-system, men en grundlæggende ændring af dybt forankrede rutiner og arbejdsgange.

Sundhedspersonalet i Randers er dog blevet klædt godt på af interne superbrugere, og i en særudgave af hospitalets interne nyhedsbrev udtrykker læger og sygeplejersker generelt glæde over overgangen til den samlede løsning. Læs særudgaven af nyhedsbrevet EPJ Puls.

Udrulning markeret med reception
Humøret var i top, da hospitalet i fredags havde inviteret medarbejdere, leverandører og regionsrådsmedlemmer til en reception i anledning af udrulningsstarten (se video længere nede). Region Midtjylland vil baseret på erfaringerne i Randers tage stilling til, om resten af regionens hospitalsansatte også skal bruge Columna i fremtiden. 

– Efter én uge er det stadig for tidligt at sige, om vi står med løsningen, men hospitalet er kommet godt fra start. Projektet rummer store muligheder for at optimere arbejdsgange på hospitalerne samt styrke patientsikkerheden, siger regionsrådsformand Bent Hansen i en pressemeddelelse fra Regionshospitalet Randers og Grenaa.

Tilgængelig patientjournal
Med digitaliseringen bliver patientjournalen ikke kun nem at tilgå for sundhedspersonalet i Randers. Flere andre hospitaler i Region Midtjylland bruger i forvejen dele af Columna, og derfor vil læger og sygeplejersker på disse hospitaler også kunne læse de journaloplysninger, som kollegerne i Randers noterer. Det er en fordel i forbindelse med eksempelvis henvisninger og overførelse af patienter fra ét hospital til et andet.

Udrulningsplanen
Medicinsk Afdeling og Akut Modtageafdeling var de første afdelinger på regionshospitalet i Randers til at tage den samlede epj-løsning i brug. Den 1. marts hopper Børneafdelingen, Gynækologisk/obstetrisk Afdeling og Anæstesiologisk Afdeling med på vognen, mens tredje og sidste bølge sættes i gang den 7. april med Kirurgisk Afdeling, Ortopædkirurgisk Afdeling og Urologisk Afdeling.







Læs mere
Regionshospitalet Randers og Grenaas nyhedsbrev EPJ Puls

Dagens Medicin: Randers sætter gang i den totale digitalisering

Fremtidens elektroniske patientjournal Columna
Klinisk proces-modulet, der for alvor gør patientjournalen elektronisk og tilgængelig
Patientadministrationsmodulet, der kvalitetssikrer og forenkler administrative registreringer 
Columna forbedrer patientsikkerheden
Columna øger effektiviteten


For yderligere information
Ring til vores Healthcare-salgsteam på +45 89 43 20 00 eller send en e-mail