- Integration med medicindoseringsrobot
Øget patientsikkerhed
Maksimal sikkerhed ved både ordination og administration af medicin, når Systematic Columna integreres med en medicindoseringsrobot
Det er ikke bare omkring ordination af medicin, at sikkerheden er i topklasse på Århus Universitetshospital, Skejby. Hospitalet har med sin medicindoseringsrobot også øget sikkerheden, når det gælder medicinadministration.
Hospitalet i Skejby er et af landets mest specialiserede hospitaler med moderne bygninger, avanceret udstyr og højt kvalificerede medarbejdere. Hospitalet har i en årrække anvendt medicinmodulet i Systematic Columna. Medicinmodulet håndterer opgaver lige fra ordination af enkle såvel som komplekse ordinationstyper, administration af ordinationer, håndtering af væskeregnskab samt information til patienten omkring medicinering. Ved brug af medicinmodulet skal registreringer om patientens medicinering kun udføres én gang. Dermed undgås de fejl, der hidtil har kunnet opstå i forbindelse med manuel overførsel af oplysninger mellem lægens journal, sygeplejerskernes journal og medicinskemaer.
For at opnå en endnu højere grad af patientsikkerhed valgte universitetshospitalet for få år siden at sætte en medicindoseringsrobot i pilotdrift. Mens medicinmodulet reducerer fejl i ordinationen af medicin, skaber medicindoseringsrobotten maksimal sikkerhed i forbindelse med administration af medicinen.
Rigtig pille i rigtig dosis til rigtig patient
Medicindoseringsrobotten er integreret med Systematic Columnas medicinmodul. Det betyder, at oplysningerne fra lægens ordination i Columna bliver sendt til robotten på hospitalsapoteket, som pakker og leverer den ordinerede medicin til sengeafdelingen i unitdose-poser. Når patienten skal have sin medicin, skanner sygeplejersken først stregkoden på patientens armbånd og derefter de enkelte poser med en pda, hvorpå medicinmodulet er installeret. Systematic Columna tjekker derved, at der er overensstemmelse mellem patient, præparat, dosis, tidspunkt og indgiftsmåde.
Hospitalets evalueringer af den kombinerede brug af Columna Medicin og medicindoseringsrobotten viser, at to tredjedele af ordinationerne p.t. kan pakkes af medicinrobotten. Resten er anden medicin, der ikke kan posepakkes, for eksempel injektionsmedicin og øjendråber.
Carsten Schade Larsen, overlæge:
– Som læger har vi gennem en årrække været vant til at ordinere medicin via medicinmodulet, og det har stillet visse krav til vores indtastninger, som ...
Læs mere
Ane Hansen, sygeplejerske:
– Brugen af medicindoseringsrobotten sammen med Columna giver os en ekstra sikkerhed med hensyn til både dosering og administration af medicin. Tidligere målinger i vores afdeling ...
Læs mere
Henny Jørgensen, hospitalsapoteker:
– Øget patientsikkerhed var målet, da vi indledte brugen af medicindoseringsrobotten, og ...
Læs mere
For yderligere information
Ring til vores Healthcare-salgsteam på +45 89 43 20 00 eller send en e-mail
